Forfatter: Zanne

  • Dag 18 – Mekong Deltaet

    Tidligt op i dag. Skulle være en “vi skal i gang i morgen “ dag. Men selvfølgelig bliver det ikke sådan en dag, for jeg fandt en tur vi bare måtte på nemlig en tur m/guide, 9 timer ud i deltaet. Jeg glæder mig virkelig til denne tur🌞

    Første stop efter ca 2 timers bumlende køretur er Vĩnh Tràng Pagoda.

    Denne fantastiske Budha- den smilende😁

    Den stående

    Den dødende

    Den kvindelige, Ying

    Vores rute vi skal ud på i Mekong Deltaet🚣‍♂️

    Båden vi sejlede i

    Første stop på båd-ruten.

    En famile invitere til frugt, te og lidt optræden. Meget hyggeligt og vietnamesisk.

    Bag Ryan står en kokospalme! De helt små er mega søde (hvis jeg kan sige det om en plante)!

    Dette er en flodkokos som kommer fra nipa-palmen (Nypa fruticans). Den vokser i mangroveområder og langs floder i Sydvietnam, især i Mekong-deltaet. På vietnamesisk kaldes den dừa nước (vandkokos).

    Frugten sidder i en stor, rund klase bestående af mange trekantede enheder. Når frugten er ung, indeholder den en klar, geléagtig kerne, som spises frisk eller bruges i vietnamesiske desserter og drikke.

    Vi var inde og smage honning eller honning te – det var ikke lige min kop te (apropro) – selve honingen var så bitter og måske endnu mere bitter fordi når jeg taler om honing er det gerne sødt!

    Men haven omkring var pæn og stenen her også!

    Så liggerne bådene side om side og venter på turisterne!

    Her så vi hvordan de fra start brugte kokosnødden og faktisk alt ved det.

    Både til slik som billedet, mælk, måtter, selv træet til at bygge med, da den kan mange ting.

    Så bliver vi kørt til den restaurant vi skal spise frokost på.

    Inden frokost skal vi op af floden i en sampan, det er en lille fladbundet træbåd, og vores kaptajn står for enden og knogler i varmen.

    Dagens frokost, elefantfisk og en masse andet lækkert mad. Særligt forårsrullerne gik hurtigt.

    Efter frokost går turen nu hjem over, vi skal dog lige ned til næste båd der tager os ind til fastlandet.

    Er det ikke bare flot.

    Drikketid

    På vej hjem, træt og godt mættet af indtryk.

  • Dag 17 – Lørdag

    Kommer senere har meldt os til en udflugt i morgen tidlig…. så god nat 🙂

  • Dag 16 – Båd dag

    I dag ville vi egentlig ha taget en båd til den østlige by Vũng Tàu, det er en to timers sejltur derud og to timer tilbage – men der var få billetter og jeg havde bare lyst til at være i byen – imorgen skal vi alle mødes, altså alle os 18 som er hernede fra KP (Københavns Professionshøjskole). Men det er imorgen nu skulle vi i vandet eller nærmere på vandet!

    Og det kom vi – det var herfra der også var fyrværkeri i mandag/tirsdags – nu er der ryddet op og sikkert at sejle på Saigon floden – en rimelig lang flod og her hvor vi er – er ligesom et kryds.

    Sejler du til venstre fra Ryan løber floden ind i Cambodia (ca. 140 km på vand – ca 95 km i bil), så længere væk er vi heller ikke fra Cambodia! Når men tager vi til højre og ned af floden vil vi ende ude i havet (Det sydkinesiske hav). Det vi så ikke kan se er foran Ryan er der også en flod og den flod løber forbi der hvor vi bor (rolig nu vi bor ikke ud til floden, men et par gader fra den, men I forstår hvad jeg mener), men udover at den løber forbi “der hvor vi bor”, så løber den også ud i Mekong Deltaet (som er på “To See-listen”). Når men nu ved vi geografisk hvor vi befinder os!

    Ved flod breden står der hejrer, de stod på små øer af vandhyacinter. Og lige her midt i floden mærker jeg lidt at det Vietnam, vi ser, men som ikke er i storbyerne!

    Landmark 81 – Vietnams højeste bygning, måler 461 m højt og har 81 etager (fra 2018). Her er alt og alt er luksus. Dem som byggede det, har også lavet skolen fra de helt små klasser til gymnasier. Det gjorde de så de mennesker der bor i området ikke behøves at gå andre steder! Det skulle være det ypperste af det ypperste! Og samtidigt et lille lukket samfund!

    Elisa, vores Piratskib (hvis du spørger Ryan) – Vi mener det er en restaurant, men vi synes det var et sjovt skib og fik os til at tænke på et gammelt kinesisk piratskib!

    Efter bådturen – måtte vi se de 2 store shoppings centre der er i HCMC – der er nok flere men de her Saigon Centret og Vietcon Centret er centralt dem man går til! Det første Saigon centret, fandt vi en butik og måtte tage billed af det! Til min storebrors overraskelse lægger han nu navn til en dametøjsforretning! Det kan jo også noget – Det sjove var efter jeg havde taget mit billed, hørte jeg en dame sige “Klaus, jeg skal lige se hvad de handler med, er da sjovt den hedder Kenneth”)!

    Efter bådtur og 2 x centre og en masse nytårs optog, endte vi med massage i 70 min,ups! Ja sådan kan det gå, når de lige frem lokker med det!

    Dagen sidste snack skulle vi prøve kylling og ris hos McDonalds, og til Ryans store glæde var det med ben! (Han spiser ALDRIG noget med ben hvis han kan slippe af sted med det – så nu er det ikke kun mig der bliver udfordret gastronomisk).

  • Dag 15 – Torsdag/stille

    Stod tidlig op for at få afleveret den Tết-opgave vi har fået og som skal afleveres fredag!

    Var igang med at skrive dagbog for dag 14, da Ryan melder morgenmaden er klar!

    Pizza fra dag 13 + spejlæg. Fordi de leverede pizza forkert fik vi en helt pizza kun med tomatsovs på! Den er nu blevet brugt som morgenmad m/spejlæg!

    Ved 16 tiden besluttede vi at gå en tur og finde noget aftensmad – og ja man kan ende med at gå langt når man ikke ved hvad man vil spise.

    På vejen stødte vi på gadeshow – det er meget sjovt – men nu havde vi set det før og ja sådan noget kan også blive en vane, selvom det lyder utroligt!

    Jeg troede det var drager – men snydt det er åbenbart løver der danser deres løve dans, der kan man bare se!

    Når men på disse løver hænder der et banner hvor på der står:
    “Thần Tài” = lykkens og rigdommens gud

    Derfor stoppe disse dansere gerne foran forretninger og restauranter. Ejeren giver en “lì xì” (rød kuvert med penge), og løven “spiser” den symbolsk – som et tegn på at heldet nu er aktiveret.

    Stort hoved lille mand!

    Safe-food har jeg døbt mad jeg kender! Det var tiltrængt i dag. Og iøvrigt super lækkert – Denne mørbrad koster ca. 125 kr og det er at spise dyrt hernede, men i dag var det som sagt tiltrængt og det smagte himmelsk.

    Efter restaurant besøg gik vi hjem igen og forbi parken vi var inde i forleden – Her til aften var der koncert og dette er bare et minimum af de scooter der holder omkring – det er imponerende men det virker og der er næsten altid en vagt der tjener lidt på at holde styr på dem!

    Da vi kom hjem spillede vi Triominus, Ryan taber, dejligt for så betyder det at jeg vinder! Vi spiller næsten altid det når vi rejser og spiller kører frem til sidste dag!

  • Dag 14 – Fler blomster

    Vi stod tidligt op idag, vi ville ud og gå og se en Tao Dan Park, som er kendt her i Ho Chi Minh som byens “grønne lunger”.

    Normalt er der gratis adgang, men pga. af Tết, skulle vi betale 60.000 VND (15 DKR). Det gjorde vi, for vi havde gået forbi for 1½ uge siden og der måtte under ingen omstændigheder gå ind, for de byggede og byggede. Så var ret spænd på hvad de havde lavet og hold nu op! Altså de her mennesker kan noget med blomster.

    I parken ligger et tempel for Hung-kongerne (grundlæggere af den første vietnamesiske stat (Văn Lang, der regerede i over 2.500 år indtil ca. 250 f.Kr. De betragtes som fædrene til det vietnamesiske folk)

    Når blev forstyret i skriveriet – der var morgenmad – billed kommer i morgen 😀

    Foran templet står der ceremonielle våben – sværd og spyd – men de er ikke til kamp. De symboliserer beskyttelse, styrke og nationens historie. Hùng-kongerne grundlagde landet, og våbnene minder om, at det også skal forsvares.

    Lige foran våbnene står røgelseskrukken. Her tænder man en røgelsespind, bukker let og lader røgen stige op som en stille hilsen til forfædre og historie.

    Videre i parken kom vi til en kæmpe udstilling af orkidéer. Vi har snart set et par stykker men det her var vildt – billedet gør det ikke retfærdighed, men det var super flot og meget detaljeret. Det var på begge sider af stien, så vi følte vi gik igennem en jugle af orkidéer.

    Og ja store er de også.

    Nu kan jeg vist heller ikke skrive mere om Tết – Opgaven til skolen er afleveret – lille bonus opgave fordi vores skole først starter på mandag. Vi skal jo ikke kede os!

    Det har været en kæmpe oplevelse at se hvordan Vietnam har været både op til og efter Tết – Et emne der har åbnet døre op på alle måder – At gå rundt i HCM her på 3. dagen hvor der stadig ikke er proppet til med biler på de 4-baner indfaldsveje, er imponerende og det bliver sjovt at se hvordan det måske allerede fra på fredag er anderledes – dog skriver nogle at Tết sådan rigtig slutter d. 22/2!

  • Dag 13 – A la 1. januar

    De første mange timer af dagen foregik på værelset med absolut ingenting 🤣

    Men ved 17 tiden måtte vi i gang da en fra holdet skukke fejres. 28 år gammel. Var skulle på en lækker restaurant måske lidt dyr men wow nogle lækre pizzaer 🍕. Efter så mange dage med vietnamesisk mad (og det er godt) var det virkelig dejligt med en pizza, det var samtidig det eneste mad på dagen så den smagte ekstra godt 😛

    Efter maden tog ind til byen igen og fandt en sportsbar hvor vi fik lidt cocktails og øl.

    Efter et par timer gik vi hjem og i seng😴

  • Dag 12 – Nytår

    Så blev det mandag. Hernede en speciel dag for i aften skyder de det nye år ind. Butikker har borde stående fremme med mad, gaver og blomster.

    Vi tog i dag ud for at finde universitet jeg skal gå på. Vi kørte derud og gik hjem, lidt over 3 km.

    Vi fik noget frokost på vejen og så hjem og slappe af – vi skulle være ude sent pga nytår. Jeg fik lavet min første opgave færdig. Og ved 19.30 begav vi os ud.

    Byen var anderledes end det vi før har oplevet. Familier sad sammen i det opråbe vi bor i. Men ikke som de plejer. Mere afslappet mere ro.

    Da vi kom ned til centrum mødte abekongen os. En karakter fra en fortælling.

    Der var det vel store – scene med live musik – lys alle vejne- mennesker overalt.

    Selvom det ser voldsomt ud ved det ikke slemt at gå i. Folk var rolige, glade og tog hensyn.

    Midtvejs mødte vi Elias og Signe og slog os sammen med dem.

    Vigtig op en roof-top og fik en drink, de andre fra vores gruppe måtte ikke komme ind, så efter drink gik vi ned til dem. Det var et virkeligt lækkert sted vi have fundet. Lidt ligesom en grotte.

    Snart begyndte det vi ligesom ventede på, nemlig at klokken slog 24. Og på slaget begyndte showet. Fyrværkeri over floden og fra et tag på 1 af skyskraberne.

    På denne fine måde og 15 min præcis, kom vi ind i det nye “Hestens år”

    Godt nytår fra Ho Chi Minh.

    CHÚC MỪNG NĂM MỚI HCM

  • Dag 11 – Zoo og en lang gå tur

    I dag skulle Saigon Zoo udfordres. Sammen med Elias og Signe fik vi gået rundt og set en masse dyr. Der var mange arter af leguaner.

    Til forskel fra de danske zoologiske haver har denne her tivoli ting forskellige steder. Det var der klart nogle der var glade for 🙂 Her ses Elias og Signe, Ryan gemmer sig bag Elias! men hans hånd kan man da lige se!

    Ja, hvem er så i bur! 10 min efter hvor vi gik et andet sted fløj den over mit hoved så jeg lige kunne mærke vingerne!

    Hvem er den smukkeste i verden her!

    Uden af Zoo og på vej hjem, hvor vi igen går ned af den berømte gade Nguyễn Huệ. Det er her vi imorgen tæller ned til det nye år “Hestens år” og skal se fyrværkeri. Det er et hestehoved Ryan står foran. De var igang med at øve med orkestre, opera og dragedans.

    Starten af gaden – tror det bliver virkelig flot når mørke kommer frem og lys på!

  • Dag 10 – Varm dag

    I dag er lørdag d. 14. februar og ingen i dette hjem fejre “Valentinsdag”, måske hvis Ryan læser dette….! (gjorde han ikke 😂) Varmen er nu for alvor kommet sidder bare og sveder og drikker!

    Ud over vi nu skal ud og finde noget morgenmad, skal jeg skrive opgave omkring TET og i eftermiddag skal vi ud og møde nogle andre som spiller Pokemon, er lidt sjovt at sådan et verdensomspændende spil kan give “venner” i udlandet.

    Nu morgenmad 😛

    Som altid når der laves en plan ændres en plan, så formiddagen gik i poolen, der er blevet meget fugtigt varmt hernede så det kolde vand i poolen er dejlig forfriskende. Ryan fik trænet – det er ikke det store center der er her – men en crosstrainer og et par vægte så går det ikke helt galt! Samtidig får jeg øvet øvelser til hvad han kan lave!

    Vi fandt ind imellem små stier en lille oase hvor de laver en lækker morgenmad, så der spiste vi, jeg prøvede Guava juice – den var ikke sødet og havde en mellemting mellem bitter og sød smag, men smagte godt

    Guava er lidt af en vitaminbombe 💚
    Den er spækket med C-vitamin (ofte mere end en appelsin!), fibre og antioxidanter – så er det ligesom klaret ved morgenmaden!

    Ved 13-tiden gik vi mod Saigon central postoffice, for at fange pokemon (ja voksne spiller det også).

    Et af Sydøstasiens ældste stadig fungerende postkontorer og et smukt eksempel på fransk kolonitidsarkitektur i hjertet af Ho Chi Minh City. Bygget i slutningen af 1800-tallet og stadig i drift i dag. Mere end blot en seværdighed – det er et levende stykke vietnamesisk post- og kommunikationshistorie.

    Her mødte vi en fyr fra Tyskland, han fortalte at det faktisk var ulovligt at spille pokemon i Vietnam – så derfor spillede de fleste det! Vi fik spillet og snakket med mennesker – vild oplevelse igen!

    På hjemturen fandt vi Bến Thành-markedet og her fik ryan shoppet shorts og t-shirts (han er rejst afsted med 1 par shorts og 3 t-shirt – så en mangel varer).

    Bến Thành-markedet er et af Ho Chi Minh Citys mest kendte vartegn i District 1. Det blev opført i 1914 og kendes på sit ikoniske klokketårn. Her finder man alt fra souvenirs og tøj til kaffe og street food – og om aftenen forvandles området til et livligt night market.

    Disse træer i gule og fin lyserød står omrking Saigon med røde kuverter på.

    Hoa mai (gul abrikosblomst) er Tết-symbolet i Sydvietnam og står for lykke, velstand og nye begyndelser. I Nordvietnam bruger man i stedet hoa đào, den lyserøde ferskenblomst.

    De røde kuverter, som hænges på træerne og gives til børn og ældre ved nytår, kaldes lì xì. De indeholder penge og symboliserer held, sundhed og fremgang i det nye år – og den røde farve står for lykke og beskyttelse.

    På vejen hjem rendte vi ind i blomstermarkedet som ville får selv svingermor til at få overlæs i kufferten – det billederne ikke fanger er duften af alle de skønne blomster!

    Og her inspiration til mor – sådan ser 1 orkide ud!

    Phalaenopsis (møl-orkidé) er en af de mest populære orkidéer i Vietnam – især omkring Tết. Den kendes på sine runde blomster og farverige midte og symboliserer elegance, held og velstand.

    Så blev det spisetid igen, efter en dyp i poolen, når kroppen er overophedet er det virkelig skønt at kunne hoppe i køligt vand!

    Vi har fundet et gadekøkken lige på hjørnet af hvor vi bor – stor tallerken med nudler, kylling og grøntsager 129.000 Dong = 31DKR

  • Dag 9 – Retur til HCMC

    Tænk det nu er en uge siden vi ankom til HCMC. Vi har oplevet så meget, savner lige at kunne kramme ungerne men ellers går det godt.

    Vi skal ud og finde en taske for vi har købt for meget tøj🤣🤣🤣 kl 15 flyver vi mod HCM igen❤️

    Tror det er godt vi skal væk fra Hoi An, hver gang vi kommer til en ny butik, kommer vi til at købe en masse 🤣 Så en taske til mig og en computer taske til Ryan blev så indkøbt😂 Dette er Evie, som også var min tolk i går 💓

    Herefter gik turen tilbage til Thi’s forretning hvor vi fik sendt alt vores tøj til HCM. Jeg købte blomster med til hende, det var så også en sag, for hun holder meget af hvide blomster, men blomsterdamen (en sød gamle dame) ville overhoved ikke sælge mig hvide blomster, da man KUN brugte hvidt til begravelser, så kompromiset blev en hvid rose med meget fin lyserød kant i toppen, og en masse små hvide blomster omrking dem. Det gik hun med til og ville ha den voldsomme sum af 400.000 dong, men jeg fik hende ned på 200.000 dong = ca. 50 kr for en meget fint buket – jeg glemte at tage billed af den, men den var flot.

    Tiden var inde til at sige farvel til de venner, vi på så kort tid blev helt familieære med. Hoi An bød os velkommen til Vietnam, og en overvældende venlighed, hjælpsomhed og åbenhed havde jeg ikke troet, jeg skulle finde her.

    Jeg har hørt, hvordan de altid smiler og giver dig ret – og den del passer også. Men her i Hoi An oplevede vi også en anden side, hvor paraderne blev sænket, og der blev åbnet op – ikke helt, men mere end ellers. Det var rørende og helt uventet og gjorde mig oprigtigt ydmyg.

    På vej mod lufthavnen, rismarker så langt øjet rækker.

    Så står vi i kø igen, det er sjov at se hvilken kultur folk har med at stå i kø. Nogle lande står pænt og går stille og roligt frem, mens andre egenlig bare mener de har første ret her i livet og maser sig ind foran uden så meget som at fortrække en mine!

    Selvfølgelig var vores fly mod HCM forsinket så vi fik lige 2 timer ekstra i lufthavnen,heldigvis er det midt på dagen, så vi når stadig hjem inden midnat. Gate var midt i det hele derfor denne kø imellem butikker – helt fantastisk.

    Vi landede i god behold og ramte vores “hjem” ved 18-tiden – pakke ud og ringede hjem. Dejligt både at snakke med mor og drengene. Igen jeg kan ikke helt forstå der kun er gået 1 uge.

    Jagten på mad satte ind, og her er en kæmpe del jeg slet ikke har fortalt om endnu – Zannes møde med vietnamesisk mad – men det kommer vi til!

    Vi fandt et gadekøkken 100 m fra hvor vi bor og en meget sød ung mand der kan alle fodboldspiller navne i verden, fik os (læs Zanne) overtalt til at prøve deres mad.

    Lækkert mad, billig penge, gode grin og et lille trin ind til det nabolag vi befinder os i, og som vi efter vores tur til Hoi An har meget mere mod på at møde.